Forskning i behandling af funktionelle lidelser og udvikling af øjenstyret kørestol

Novo Nordisk Fonden støtter nyt ph.d.-projekt på Regionshospitalet i Silkeborg, hvor der skal forskes i, hvordan udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser kan forbedres. Elsass Fonden giver penge til to iværksætteres udvikling af verdens første øjenstyrede kørestol.

Eile­en Dor­te Shan­ti Con­nel­ly skal un­der­sø­ge, hvor­dan pa­tien­ter med funk­tio­nel­le le­del­ser op­le­ver ud­red­nings­for­løb. (fo­to: Aga­ta Len­czewska-Mad­sen, Re­gions­ho­spi­ta­let Silkeborg)

Hvor­dan hjæl­per man bedst pa­tien­ter med funk­tio­nel­le lidelser?

Det spørgs­mål er om­drej­nings­punk­tet i et nyt ph.d.-projekt på Re­gions­ho­spi­ta­let Sil­ke­borg, der har som am­bi­tion at skaf­fe ny vi­den, som kan for­bed­re ud­red­nin­gen og be­hand­lin­gen af pa­tien­ter med funk­tio­nel­le lidelser.

Bag forsk­nings­pro­jek­tet står Eile­en Dor­te Shan­ti Con­nel­ly. Hun har fra No­vo Nor­disk Fon­den få­et knap to mil­li­o­ner kro­ner i støt­te til pro­jek­tet, som gen­nem­fø­res i et sam­ar­bej­de mel­lem Forsk­nings­kli­nik for Mi­stan­ke om Funk­tio­nel­le Li­del­ser på Re­gions­ho­spi­ta­let Sil­ke­borg og Funk­tio­nel­le Li­del­ser på Aar­hus Universitetshospital.

”Det ny­ska­ben­de i det­te ph.d.-projekt er, at vi fo­ku­se­rer på at ud­for­ske re­la­tio­ner­ne mel­lem pa­tien­ter med mo­de­rat til svær grad af funk­tio­nel­le li­del­ser og de ho­spi­tals­kli­ni­ke­re og prak­ti­se­ren­de læ­ger, de mø­der i for­bin­del­se med de­res ud­red­ning og be­hand­ling. Selv­om til­bud­de­ne til net­op den­ne pa­tient­grup­pe har væ­ret sti­gen­de de se­ne­ste år, så har in­gen stu­di­er un­der­søgt ho­spi­tals­kli­ni­ke­re, prak­ti­se­ren­de læ­gers el­ler pa­tien­ters op­le­vel­se af til­bud­de­ne,” si­ger Eile­en Dor­te Shan­ti Con­nel­ly i en pres­se­med­del­el­se fra Ho­spi­tal­sen­hed Midt – Vi­borg, Sil­ke­borg, Ham­mel og Skive.

Kørestolsbrugere kan komme rundt via øjenstyring

Fra pa­tien­ter med funk­tio­nel­le li­del­se fort­sæt­ter over­sig­ten over nye fonds­ud­de­lin­ger til men­ne­sker med ce­re­bral pa­re­se. El­sass Fon­den støt­ter nem­lig ud­vik­lin­gen af ver­dens før­ste øjensty­re­de kø­re­stol kal­det ’Ga­ze­Dri­ver’.

Kø­re­sto­len skal gi­ve men­ne­sker med ce­re­bral pa­re­se og an­dre funk­tions­ned­sæt­tel­ser langt stør­re livskva­li­tet i hver­da­gen ved at gø­re det mu­ligt for dem selv at be­væ­ge sig rundt.

”Ga­ze­Dri­ver skal for­bed­re li­vet for men­ne­sker med mo­bi­li­tets­ud­for­drin­ger. Men­ne­sker, der er ud­for­dret i en så­dan grad, at øjensty­ring er den ene­ste el­ler bed­ste må­de at lø­se de mo­to­ri­ske ud­for­drin­ger på,” si­ger én af mæn­de­ne bag den nye kø­re­stol, CEO Kim Sø­borg fra fir­ma­et Ey­e­Mind, i en nyhed på El­sass Fon­dens hjemmeside.

Det gi­ver mu­lig­hed for, at men­ne­sker, som er stærkt ud­for­dre­de på de­res be­væ­ge­lig­hed, fak­tisk kan få mobilitet

Pe­ter Lin­de­gaard – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, El­sass Fonden

El­sass Fon­den støt­ter pro­jek­tet med 3,8 mil­li­o­ner kro­ner. Det sker som en del af fon­dens fo­kus på at ska­be stør­re livskva­li­tet for men­ne­sker med CP.

"Vi har i El­sass Fon­den åb­net op for, at vi kan støt­te iværk­sæt­te­re som Ey­e­Mind, der ud­vik­ler pro­duk­ter, som kom­mer men­ne­sker med CP til go­de. Det er vig­tigt, for­di det gi­ver mu­lig­hed for, at men­ne­sker, som er stærkt ud­for­dre­de på de­res be­væ­ge­lig­hed, fak­tisk kan få mo­bi­li­tet," si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i El­sass Fon­den Pe­ter Lindegaard.

Ny indsats for pårørende til ældre med leddegigt

Vi bli­ver i en be­slæg­tet ud­de­lings­bold­ga­de med nyhe­den om, at pro­fes­sor, se­ni­o­r­for­sker og sy­geple­jer­ske Ben­te Ap­pel Es­ben­sen fra Af­de­lin­gen for ryg­kirur­gi, led- og bin­de­vævs­syg­dom­me ved Rigs­ho­spi­ta­let Glo­strup net­op har mod­ta­get en do­na­tion på knap 2,5 mil­li­o­ner kro­ner fra Trygfonden.

I en mail op­ly­ser fon­den, at do­na­tio­nen går til pro­jekt ’In­spi­re’, som skal ud­vik­le og af­prø­ve en støt­ten­de ind­sats for på­rø­ren­de til æl­dre svæk­ke­de pa­tien­ter med leddegigt.

Tryg­fon­den har sam­ti­dig gi­vet en do­na­tion på godt 4,4 mil­li­o­ner kro­ner til lek­tor i ud­vik­lings­psy­ko­lo­gi Tea Tril­lings­gaard og for­sker Han­ne Nørr Fentz, beg­ge fra Psy­ko­lo­gisk In­sti­tut ved Aar­hus Uni­ver­si­tet. Pen­ge­ne går til at un­der­sø­ge, om gu­i­det selv­hjælp til sam­bo­en­de for­æl­dre med kon­flik­ter og sam­livspro­ble­mer kan re­du­ce­re for­æl­dre­nes kon­flik­t­ni­veau og for­bed­re bør­ne­nes men­tale sundhed.

Børn, der ud­sæt­tes for for­æl­dres ind­byr­des kon­flik­ter og sam­livspro­ble­mer, er i øget ri­si­ko for mi­striv­sel, og for­æl­dre­ne be­la­stes selv med øget ri­si­ko for blandt an­det stress og de­pres­sion. Iføl­ge for­sker­ne er det bedst af­prø­ve­de selv­hjælps­for­løb må­l­ret­tet kon­flik­tram­te par det web­ba­se­re­de for­løb Par­fo­kus, hvor par­ret ar­bej­der med en ud­valgt pro­blem­stil­ling og un­der­vejs gu­i­des af en vej­le­der. For­sker­nes pi­lo­taf­prøv­ning af Par­fo­kus in­di­ke­re­de, at for­æl­dre i pro­gram­met re­du­ce­re­de de­res kon­flik­t­ni­veau, sam­livspro­ble­mer og symp­to­mer på stress og depression.

Der­for vil for­sker­ne nu gen­nem­fø­re et fuldska­la-lod­træk­nings­for­søg med 350 sam­bo­en­de forældrepar.

Pro­jek­tet for­ven­tes at kun­ne bi­dra­ge med re­le­vant vi­den om, hvor­vidt for­æl­dre kan ’lø­se pro­ble­mer­ne selv’ og der­med spa­re bør­ne­ne for den be­last­ning, som kon­flik­ter udgør.

Tobakslade får nyt liv

Med en do­na­tion på 123.000 kro­ner fra Hal­bergs Fa­mi­lie­fond er der nu ud­sigt til, at To­baksla­den, som er en del af Lan­gelands Mu­se­um, i be­gyn­del­sen af det nye år kan få nyt strå­tag og igen kom­me til at frem­stå som den­gang, byg­nin­gen var i brug som la­de. Det skri­ver mu­se­et i en pressemeddelelse.

Selv om ryg­ning er po­li­tisk ukor­rekt i da­gens Dan­mark, er det sta­dig en vig­tig del af vo­res fæl­les kulturarv

Pe­er Hen­rik Han­sen – Le­der, Lan­gelands Museum

Trods sin lidt af­si­des­lig­gen­de pla­ce­ring vid­ner To­baksla­dens gæ­ste­bog om, at der hvert år er man­ge, der læg­ger vej­en for­bi den gam­le byg­ning og bli­ver klo­ge­re på den­gang, hvor der blev dyr­ket og tør­ret to­bak. Ryg­ning er som be­kendt igen­nem de se­ne­ste år ble­vet en sta­dig min­dre del af dan­sker­nes hver­dag, og må­ske af sam­me år­sag er der grund til at hu­ske på tid­li­ge­re ti­ders livs­for­mer og hver­dags­liv, me­ner museet.

”Selv om ryg­ning er po­li­tisk ukor­rekt i da­gens Dan­mark, er det sta­dig en vig­tig del af vo­res fæl­les kul­tu­rarv, og hvis ik­ke mu­se­er­ne skul­le væ­re med til at be­va­re og for­tæl­le den del af vo­res fæl­les for­tid, hvem skul­le så?” spør­ger le­de­ren af Lan­gelands Mu­se­um, Pe­er Hen­rik Han­sen i pressemeddelelsen.

La­den blev op­ført om­kring 1942 til tør­ring af to­baks­bla­de. Byg­nin­gen blev re­stau­re­ret i 1991, og si­den har Lan­gelands Mu­se­um pas­set, ple­jet og ved­li­ge­holdt byg­nin­gen så godt som muligt.

Lone Dybkjær Fonden uddeler 12 legater

Vi slut­ter med en nyhed fra den er­hvervs­dri­ven­de fond Lo­ne Dybkjær Fon­den, der blev stif­tet i de­cem­ber 2021 af tid­li­ge­re stats­mi­ni­ster Po­ul Nyrup Ras­mus­sen og nu på sin hjem­mesi­de kal­der sig Lo­ne Dybkjær Scholarship.

I en pres­se­med­del­el­se op­ly­ser fon­den, at den i sam­ar­bej­de med No­vo Nor­disk Fon­den har ud­delt 12 le­ga­ter til stu­de­ren­de på den sund­heds­vi­den­ska­be­li­ge ba­chel­or­ud­dan­nel­se Pu­blic He­alth på Asi­an Uni­ver­si­ty for Women.

”De 12 kvin­der har sær­ligt én ting til fæl­les: De vil kæm­pe imod ulig­hed i sund­hed. De kom­mer fra fat­ti­ge kår og er vok­set op ste­der, hvor de med eg­ne øj­ne har set, hvor­dan men­ne­sker dør af syg­dom­me, som fak­tisk kan ku­re­res med den ret­te me­di­cin og hø­je­re hy­giej­ne­stan­dar­der,” si­ger Po­ul Nyrup Rasmussen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer